Der er ikke nogen mennesker her på jorden, der har mere end 24 timer på en dag. Vi er samtidig ganske almindeligt dødelige væsener, og det betyder at antallet af dage i vores liv, også har en øvre grænse. Det er derfor vigtigt, at vi bruger den begrænsede tid vi har her i livet, på de rigtige ting. Ingen har lyst til at spilde deres tid, eller at bruge den på ting, som kun bringer os negative følelser.
Man kunne tro, at den eneste fornuftige konklusion på baggrund af disse tanker er, at vi skal være hedonistiske hele tiden. Altså at vi konstant bør opsøge de aktiviteter, der føles bedst her og nu. Det lyder jo umiddelbart som en ganske ligetil måde, at få mest mulig glæde ud af livet på.
Men vi ved jo godt, at den taktik ikke rigtigt virker på lang sigt. Der er mange ting her i livet der er gode og sunde for os, men som ikke er sjove i sig selv. Det er eksempelvis ikke alle der nyder at motionere: men de gør det alligevel, da det holder krop og sind ved lige. Det kan også godt betale sig at trøste en ven i nød, eller bruge tid og kræfter på at hjælpe nogen, selvom det er hårdt arbejde. Ved at ofte noget nydelse her og nu, kan vi på sigt leve et lykkeligere og mere stabilt liv. Et liv der udelukkende prioriterer det, der føles godt her og nu, har en tendens til hurtigt at gå helt til hundene. Vi er nødt til at tænke langsigtet: ellers ofrer vi al den fremtid vores lykke har at byde på, for den smule lykke, vi kan finde lige nu.
Jeg tror også at det er denne evne til at tænke langsigtet der gør, at krimi-genren er så populær, nå vi snakker bøger. Umiddelbart er det jo lidt underligt, at vi med fuldt overlæg bruger vores fritid på at læse om kriminalitet. Når man læser Sara Blædel bøger så konfronteres man med nogle af de værste ting her i livet: mord, løgne, bedrag og så videre. Hvorfor lader vi os frivilligt udsætte for de negative følelser, som de meget billedlige beskrivelser af disse ting fremkalder?
Jeg tror det er fordi det giver os et større perspektiv at se vores eget liv igennem. Vi åbner vores øjne for den virkelige verden, i dens rå og ubarmhjertige form. Det er hårdt, men også lærerigt. Vi bliver bedre til at nyde vores nutid og planlægge vores fremtid, fordi vi ved, hvor meget værre tingene kunne være.
Derudover tror jeg også dybest set, at alle følelser har deres plads her i livet. Det ville være kedeligt hvis vi altid kun følte os glade: det ville være ensformigt og alt for forudsigeligt. De mange forskellige følelser er med til at sætte farver på livet.
